Select your language

Traditionen tro indleder vi festivalen torsdag den 1. juni 2023 i Marstal Kirke, hvor udvalgte solister og grupper giver en lille koncert. 

Selve festivalen foregår på Lystbådehavnen i Marstal. Fredag 2. juni 2023 kl. 14 åbner festivalen officielt, og så er der ellers fuld fart på harmonikamusikken fra to scener frem til søndag den 4. juni 2023 kl. 15, hvor 40-50 unge efterskoleelever fra Bernstorffsminde Efterskole danser folkedans i gamle originale dansedragter og på festlig vis afslutter festivalen.

Scener

På festivalen har vi optræden på to scener.
Grupperne skifter hver halve time med effektiv spilletid omkring 25 min. (enkelte grupper har 45 min. spilletid) og plads til sceneskift.

  1. Det store festivaltelt med dansegulv foran scenen med professionelle lydfolk og hjælpere.
  2. Marstal Sejlklub, hvor det primært er lyttemusik, som er i fokus - også med professionelle lydfolk og hjælpere.

Lørdag formiddag er der tradition for, at mange af grupperne underholder i Marstals gader.

Optræden

Musikere i alle aldersgrupper kommer fra Ærø og "fra den anden side", som ærøboerne siger om folk fra resten af verden. Vores musikere kommer fra hele Skandinavien og Tyskland. Mange er kommet til Ærø for at spille deres musik hvert eneste år siden starten - og andre kommer for første gang.

Hver musikgruppe eller solist er på scenen i 25 minutter + 5 minutter til sceneskift (enkelte grupper har 45 min. spilletid) - og i løbet af weekenden vil der på de to scener være rigtig mange grupper og solister, så man kommer ikke til at kede dig.

Det er gratis at optræde på Ærø Harmonikafestival, og der er fri entré til festivalen alle dage.

Tilmelding

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig optræden på festivalen online, da vi allerede er i fuld gang med planlægning af musikprogrammet.

Nåede du ikke at tilmelde dig eller din gruppe til at optræde på festivalen, kan du henvende dig på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - vi kan ikke garantere dig en plads i programmet, men vi kan forsøge.

Festivalprogram

Efter tilmeldingsfristen starter vi programlægningen, og når 1. udgave er på plads, sender vi mail til alle tilmeldte, som får mulighed for at tjekke deres programsatte koncerter. Det endelige program for festivalen 2023 vil være tilgængeligt her på hjemmesiden og på Facebook 2-3 uger før festivalen. 

Priser

Det er gratis at optræde på Ærø Harmonikafestival, og vi opkræver heller ikke entré til festivalen.